Pas på mail fra city skilte - kan indeholde mailware

Redaktionen på SkilteBranchen.dk modtog mandag den 23. november en mail fra Jan Slot, der er indehaver af City Skilte og formand for Skilte- og Printbranchen.
I mailen stod der "Find vedlagte forslag fra City Skilte. DOWNLOAD FORSLAG." men der var ingen modtager emailadresse hvem der skulle have denne mail.
Vi har været i kontakt med Jan Slot, som oplyser, at der desværre har været nogen inde og rode i hans mailkonto, så der er sendt en del mails ud med nævnte tekst og opfordring til at downloade forslag. Han beder om at man ikke gør dette, men sletter mailen i stedet.