/
Messer og events

Reklameforhandlere får deres egen messe

 

Som du sikkert ved så har der her i marts 2022 været afholdt MyVendo Fair, der er en promotionmesse for reklameartikelproducenter. På messen er der adgang for forhandlere og skilteproducenter til at få sig inspiration og samtaler med de udstillende producenter.

Nu rykker arrangørerne bag MyVendo Fair så leddet en gang med Citymessen, som bliver afholdt den 5.- 6. oktober 2022 også i Odense Congres Center.

Denne gang bliver udstillerne så reklameforhandlere og skilteproducenter, som kan invitere slutkunder til at komme og så en snak og inspiration til hvad udstillerne kan tilbyde.

Den nye messe kommer til at hedde CITYmessen, og henvender sig til medarbejdere fra handelsstandsforeninger, storcentre, turistkontorer, kongrescentre, hoteller, kommuner og cityforeninger som alle arbejder med aktiviteter og events i danske byer, forskønnelse af byrummet og naturen omkring.

Her vil disse besøgende kunne finde ny inspiration og nye leverandører blandt de mange stande som bliver muligt på messen, hvorfor det også er en oplagt mulighed for de firmaer indenfor reklameforhandlere og skiltebranchen, der også arbejder med promotionartikler at udstille og finde nye potentielle kundeemner blandt de besøgende.

Opbygningen af messen bliver meget som man kender fra MyVendo Fair med kaffebaren og SHOWPOINT, hvor det er muligt at udstille nogle af sine produkter.

Der kommer til at ske en masse på messen, hvor der forventes at være udstillere indenfor bus og transport, by-portaler og web, reklame og skilte samt dekorationer i byen – som skiltefirmaer typisk står for. Desuden firmaer som laver aktiviteter for børn i byen og livet i byen, foodtrucks, torvedage, markeder, underholdnning og events, samt udlejning til bylivet og sceneudlejning med lyd og lys.

Altså vil der være en stor bred vifte af udstillere, så man ikke kommer til at stå 25 firmaer med de samme produkter og kæmpe om publikums gunst.

Som noget nyt i forhold til Myvendo Fair vil der også blive lavet underholdning og events på messescenen 2 gange begge to udstillingsdage

Vil du vide mere om Citymessen, og hvordan du kan reservere din udstillingsplads så kan du læse mere på Citymessen.dk

Follow Us

Populære artikler Messer & events

Brugerafstemning

Pratik-AUB bidrag

Social & newsletter

Search