Nyt fra leverandører

Jydsk Emblem Fabrik på opkøb og udvider med mere gravører i huset

Jydsk Emblem Fabrik har både opgraderet virksomhedens maskinpark og fået flere gravører i huset efter at have overtaget virksomheden Lasertime. 

"Det betyder, at vi kan løse endnu flere opgaver med at gravere. Vi har travlt med især at lave gravør opgaver for firmaer, der laver logo på firmagaver", fortæller administrerende direktør Stig Hellstern.

Stig Hellstern er 4. generation i JEF som netop har fejret 133 års jubilæum. Jydsk Emblem Fabrik blev grundlagt i 1886 af Niels Carl Nielsen, hvor Hellstern har været ejer af fimaet siden 1992.

Opkøbet er et led i en strategi om at vokse og at kunne udbyde stadig flere produkter på hylderne og mere ekspertise. Lasertime er overtaget den 28. august 2019.

Medarbejderne fra Lasertime, ejer Jacob Overgaard og gravør Antonina Loniti, er begge blevet ansat på emblemfabrikken i Malling og skal tage sig af gravering og salg. Kunderne er fulgt med og kan stadig handle i Lasertime og Jydsk Emblem Fabrik, der nu har samme ejer. 

Sluttelig i den udsendte pressemeddelelse fortæller Stig Hellstern "Jeg tror, vi har gjort et fornuftigt køb, og at det har været godt for Lasertime at blive generationsskiftet. Vi har fået nye, spændende kompetencer, hvor vi bruger det bedste fra hvert af firmaerne. Og derudover har vi fået to nye, dygtige medarbejdere".

Der er en stigende efterspørgsel efter gravørarbejde, som emblemfabrikken håber at kunne imødekomme med det nye opkøb.

 

Follow Us

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Updates & Freebies i din inboks

Brugerafstemning

Pratik-AUB bidrag

Social & newsletter

Search